Om Frie Danske Værksteder

Frie Danske Værksteder er en fælles betegnelse for 2000 uafhængige autoværksteder, der servicere, reparere og arbejder med alle bilmærker og modeller.

Alle af de Frie Danske Værksteder er medlem af interesseorganisationen Dansk Bilbrancheråd, hvilket er forbrugernes garanti for kvalitetsarbejde til rimelige priser.

Det er Dansk Bilbrancheråd, som står bag denne webside, og formålet er at samle alle af de Frie Danske Værksteders kontaktoplysninger ét sted, for at gøre det nemt for dig som forbruger at finde et uafhængigt og frit værksted.

Hvad er et Frit Dansk Værksted?

Et Frit Dansk Værksted er et autoværksted, som arbejder med alle bilmærker og -modeller.

Det står i kontrast til de “autoriserede” værksteder eller “mærke-værkstederne”, som kun arbejder med en eller få bilmærker, og er underlagt regler og bestemmelser fra hovedorganisationen, som de skal opfylde.

Typisk er et af de Frie Danske Værksteder “det lokale autoværksted”. Det er ofte en lille virksomhed, hvor mester (ejer) selv står i værkstedet og har kundekontakten, og hvor der er to-tre ansatte. Nogle få af værkstederne er større og et par enkelte er kæder.

Hvorfor bruge et af de Frie Danske Værksteder?

Fordelene ved et af de Frie Danske Værksteder er at det ofte er billigere, nemmere og med en mere personlig kontakt, end værksteder der er underlagt visse regler.

Hos de Frie Danske Værksteder kan værkstederne bruge de reservedele, der er bedst egnet uanset fabrikant. De skal for eksempel ikke bruge bilfabrikanternes egne (ofte dyre) reservedele, men kan bruge billigere alternativer – der i nogle tilfælde endda er produceret i Danmark. De må selvfølgelig gerne bruge de originale reservedele, hvis kunden ønsker det.

Den personlig kontakt sikrer dig god service hver gang, og at du kan bruge et Frit Dansk Værksted gør, at du kan bruge det værksted, som er tættest på dig. Desuden kan du bruge det samme værksted, selv hvis der er flere biler i husstanden med forskellige fabrikater.